Tilmeld produkter, behandlinger, steder og ildsjæle

TILMELDINGEN ER ÅBEN

Udfyld skemaet længere nede på denne side, hvis du har produkter, behandlinger, steder, som du gerne vil have med i konkurrencen Danish Beauty Award 2026. Dette er også tilmeldingen til Scandinavian Beauty Award.


Alle kosmetiske produkter, der er lovligt markedsført og lanceret i 2025 på det danske marked, kan meldes til. Også steder, behandlinger, inner beauty produkter, dufttyper og beauty accessories skal tilmeldes her. Inner Beauty-produkter og behandlinger/steder behøver ikke være fra 2025.


For de kosmetiske produkter gælder det, at alle nylanceringer, “line extensions” samt relanceringer, der kan betragtes og vurderes på linje med nylanceringer, kan tilmeldes. Der skal udfyldes en tilmelding pr. produkt, person, sted eller behandling. Du kan tilmelde et produkt i alle de kategorier, hvor du mener, det naturligt hører hjemme, men overvej nøje, hvor vinderpotentialet er, og skriv kortfattet og præcist de gode argumenter for, hvorfor det er en vinder. Er argumenterne forskellige for hver kategori, da angiv kategorien som overskrift for hver tekst i feltet. Produktet skal kun sendes én gang til dommerne, selv om det tilmeldes flere kategorier. Læs mere om kategorierne.


Scandinavian Beauty Award er en pris på produktniveau, der uddeles i to kategorier: International – for produkter og brands med oprindelse uden for Skandinavien og Local – for produkter og brands med rødder i Danmark, Sverige eller Norge. Det kan derfor betragtes som "Årets Skandinaviske Produkt" på tværs af alle produktkategorier.


Du vil modtage en tilmeldingsbekræftelse på mail. Tilmeldingen koster 2.500 kr. ex moms. Faktura sendes separat pr. mail – afvent ikke faktura før produkt sendes. Der betales ikke gebyr for Årets Klassiker og forslag til Årets Ildsjæl. Sidste frist er 7. januar 2026. Dommerne skal have produktet i hænde senest den 10. januar 2026.


Husk at anføre PO-nummer, hvis det er krævet af din virksomhed. Og angiv den rette adresse/ til modtagelse af fakturaer. Send gerne produkter til test med det samme efter tilmelding i oktober/november/december. Vent ikke! Produkterne skal sendes direkte til dommerne. Dommernes adresser ses her, når dommerne er klar. SEND VENLIGST IKKE TIL PAKKESHOP - og personlig levering skal aftales på forhånd.


Du modtager et tilmeldingsnummer, som skal anføres på produktet, der fremsendes til dommerne. Nummeret kan påføres ved et klistermærke eller skrives på produktet. Detaljer om tilmelding, kategorier, dommere, logo findes i vejledningen for 2026, når den er klar.


Har du spørgsmål, så kontakt gerne Anne-Dorte på mail adm@danishbeautyaward.dk – mobil 22912476.

  • 1 Udfyld oplysninger
  • 2 Udfyld tilmeldingsinformation
  • 3 Bekræft oplysninger

Virksomhedsadresse

Faktureringsadresse